Beskrivelse
Erfaringsopsamlingen fra Miljøstyrelsen handler om helhedsplanlægning for vandløb og tværkommunalt samarbejde i vandløbssystemer. Helhedsplanlægning for vandløbssystemer var en af de anbefalinger som ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning kom med i december 2017. Det blev foreslået at kommunerne skulle forpligtes til i fællesskab at udarbejde helhedsplaner for samlede vandløbssystemer.
Ekspertudvalgets beskrivelse af en helhedsplan er forskellige løsningsmodeller med tilhørende konsekvensvurderinger, f.eks. vandparkeringspladser, bedre afvanding og lignende, samt områder, hvor naturen kan styrkes – såkaldte naturhotspots. Scenarier udarbejdes på baggrund af en tværkommunal kortlægning af hvilke særlige hensyn der findes i klimafølsomme vandløbssystemer.
Erfaringsopsamlingen indeholder bl.a. praktiske eksempler, anviser tilgange til helhedsplanlægning for vandløb samt udpeger rammerne for tværkommunalt samarbejde