Beskrivelse
Professor ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Inger Lerstrup, står bag to videnblade, som præsenterer forskningen omkring børns leg på udearealer og i skoven. Hun er aktuel på HL365 Forårstræf i Geografisk Have 20. april, hvor hun vil give indblik i sin forskning.
Videnbladet “Skovelementer kan gøre grønne områder attraktive for børnehaver” kommer med en række bud på, hvordan grønne områder kan udformes med tanke på børn i børnehaver og præsenterer blandt andet udendørs elementer delt op i ti grupper, der hver tilbyder børn nogle kerneaktiviteter.
Videnbladet “Skovelementer kan gøre børnehavens legeplads mere spændende” fastslår, at børn ikke skelner skarpt mellem “naturligt” og “menneskeskabt” men ser på legemuligheder. Her kan nogle af skovens elementer gøre almindelige legepladser mere spændende, og nøgleordene er variation og forandring.
(OBS! Der er kun mindre forskel på de to videnblade. Det mest opdaterede er “Skovelementer kan gøre grønne områder attraktive for børnehaver”)