Vores mobile neddeler fungerer som en mobil fabrik, der effektivt neddeler affaldsbeholderne og pakker de små plastemner i bigbags eller i en container. Denne proces er med til at sikre, at de hjemtagne affaldsbeholdere kan indgå i et cirkulært kredsløb og få nyt liv i f.eks. nye affaldsbeholdere, som igen sendes ud i bybilledet.
Før vi tog den mobile neddeler i brug, transporterede vi de hjemtagne affaldsbeholdere i stakke i lastbiler og kørte derfor med meget luft. Nu transporterer vi affaldsbeholderne som neddelt plastmateriale i f.eks. bigbags på en lastbil, hvilket har givet miljøet, os og bybilledet en transportbesparelse på 60 %.
Hos joca har vi fokus på bæredygtighed og genanvendelse af plastmaterialer, hvorfor vi har et tæt samarbejde med genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, som aftager en stor del af vores neddelte plastemner og omdanner det til plastgranulat, som kan avendes i produktion af nye materialer og produkter. Derudover anvender vores producent også genanvendte plastemner i produktion af nye affaldsbeholdere. Som Aage Vestergaard Larsen A/S skriver på deres hjemmeside:
”Miljøet spares for 2,4 kilo CO2 udslip for hvert kilo plast, der genanvendes i stedet for at blive brændt, så derfor skal mere plast nu genanvendes!” – og det er vi hos joca i fuld gang med.