HL365 Forårstræf på Ledreborg

HL365 Forårstræf på Ledreborg

Forårstræf på Ledreborg Slot

Tema: Sund jord – sunde byer

Det handler om JORD, når HL365 holder forårstræf på Ledreborg Slot den 2. maj 2024. HL365 kombinerer teori og praksis med et unikt heldagsarrangement, hvor du får den nyeste viden og praktisk erfaring med løsninger og metoder i felten.

Over ti eksperter, fagfolk og forskere står klar til at give dig:

  • Foredrag med råd og vejledninger….. Hvordan gør jeg det smartest?
  • ”Hands on” aktiviteter….. Hvordan gør jeg det praktisk?
  • Cases fra den virkelig verden ….. Hvad gjorde de andre?
  • Paneldebat og spørgerunde ….. Hvorfor gjorde I det?

Sagt af vores foredragsholdere:

Henrik Melgaard
Husk at lovgivningen kan være en hjælp og ikke en forhindring, når det gælder jordhåndtering og især genanvendelse af jord. Men man skal kende reglerne og tidligt tage stilling til, hvordan man vil håndtere opgaven.

Heine Vind
Vi skal transportere mindre jord og spare på råstofferne. Det kræver, at vi alle bliver bedre til at opdele i fraktioner, fremstille muldprodukter, sand og grus på stedet og naturligvis vælge planter efter den jord, som er i området.

Anders Riemann
Vi bruger næsten 2/3 af Danmarks areal på landbrug. Men med vertikalt landbrug ville man faktisk kunne man faktisk gøre Danmark selvforsynende med bæredygtig salat og krydderurter på et areal svarende til 20 fodboldbaner. Potentialet for at frigøre plads til natur og mennesker er derfor enormt.

Kim Tang
Jord er ikke bare jord. Men hvilke krav kan den projekterende stille ved bestilling af muld, og hvordan tjekkes man i praksis, om den leverede den leverede muld er af den ønskede kvalitet? Det vil både oplæg og demonstration forsøge at give svar på.

 Per Malmos
Vi skal blive meget bedre til at bruge den jord, der er på byggepladsen frem for altid at afgrave og bortføre den og få tilkørt ny, teknisk optimal jord. Jeg ved, at det kræver mod og ressourcer af både bygherrer, rådgivere, landskabsarkitekter og anlægsgartnere, men vi er simpelthen nødt at genanvende mere, selvom byjord sjældent er optimal.

 Jesper Riis Christiansen
Jordbunden er det understøttende element for både biodiversitet, vand, klima og samfund. Den tilbyder et væld af services, men mange af dem tager vi for givet og udnytter blindt. Få indblik i jordbundens universelle principper, den nyeste forskning og meget mere.

Søren Andreasen
Bliv fortrolig med de væsentligste testmetoder, man kan lave i marken, når man skal opbygge belægninger, befæstede og ubefæstede arealer, kunstgræsbaner og lignende.

 

 

Hvornår?

Start: 2. maj 2024 kl. 08:30
Slut: 2. maj 2024 kl. 17:00

Hvor?

Ledreborg Slot - Ledreborg Alle 2 - 4320 Lejre