Træer – nøglen til fremtidens byer! Dialogen fortsætter
Det store spørgsmål er: Hvordan får vi plantet flere træer i vores byer og i det åbne land? Træerne er en betydningsfuld ressource i naturen og for os mennesker.
På HL365 forårstræf skal vi på en trærejse i den Geografisk Have i Kolding. Den Geografiske Have, giver os en unik mulighed for at se træerne i deres mangfoldighed. Det betyder at der vil være en 1:1 oplevelse af viden og faglighed koblet med konkrete praktiske, visuelle og sanselige input i parken.
Dagen skal tilføre den enkelte deltager konkret viden og bidrage med aktuelle redskaber som kan implementeres og anvendes straks man er hjemme i egen organisation. Vi skal drøfte hvordan vi kan omstrukturere vores byer og arealer så de bliver grønnere. Vi skal se på hvilke roller de forskellige træer kan have, sætte fokus på vækstform i kombination med områdets karakter og stemning. Den Geografiske Have giver os en enestående mulighed for at opleve hvordan ethvert træ har sin helt egen funktion og betydning.