VAT19 – norm for værdisætning af træer

Hent IGNs videnblad om VAT19

VAT19 – norm for værdisætning af træer

Beskrivelse

VAT 19: Opdateret norm for værdisætning af træer.

Normen kan købes på Danske Anlægsgartneres webshop her: http://shop.dag.dk/shop/vaerdisaetning-af-traeer-225p.html

I boksen til højre kan Videntjenestens beskrivelse af normen hentes.

Værdisætning af træer (VAT 19) er en model til at værdisætte træer. Typisk bruges den i erstatningssager, men kan også bruges til at fastsætte bod i byggesager hvor træer skal beskyttes og i planlægningssituationer, hvor man vil kende træernes samlede økonomiske værdi.
Modellen er beregnet til solitære træer, træer i grupper, rækker og alléer. Den kan også bruges til flerstammede træer, men ikke til buske og skovagtige bevoksninger eller til træer med særlig status, historisk, botanisk eller andet.
Sigtet er, at modellen anerkendes bredt, også i retssystemet. Sigtet er også, at de værdisætninger, der kommer ud af modellen, accepteres som de er, ikke som forhandlingsoplæg.

Samme art, samme sted
VAT 19 bygger på, hvad det ville koste at etablere et planteskoletræ af samme art og på samme sted som det træ, der skal værdisættes. Derefter giver man dette planteskoletræ et størrelsestillæg svarende til størrelsen på det værdisatte træ. Og derefter tager man højde for sundheden, placeringen og alderen på det træ der skal værdisættes.
Modellen har med andre ord et markedsbestemt ophæng og har alle miljøgoder med. Og den tvinger brugeren ud i faglige overvejelser om træets sundhed, placering og alder – for dermed at minimere subjektiviteten og skabe mere ensartede værdisætninger. Det betyder også, at modellen er beregnet for fagfolk, for man skal kunne bedømme bl.a. træets sundhed, placeringsværdi og restlevetid.

Etableringsomkostning
Værdisætningen begynder med, hvad det koster at etablere et almindeligt planteskoletræ i 18-20 cm stammeomfang. Man tager det hele med, lige fra at fjerne det skadede træ til at købe et nyt, plante det, retablerere udluftnings- og vandingssystemer mv. og at holde det i fem år.
Etableringsomkostningen får man som lokale entreprenørtilbud eller regner det selv ud. I modellen anbefales det at entreprenøren får et honorar på 2200 kr. der må indgå i de almindelige sagsomkostninger.
Etableringsomkostningen skal derefter reguleres af fire faktorer, nemlig det værdisatte træs størrelse, sundhed, placering og alder.

Størrelsestillæg
Størrelsestillægget skal svare til forskellen mellem planteskoletræet og det værdisatte træ. Man tager planteskoletræets pris og deler med 19 (middelværdien af 18-20). Så får man et beløb pr. cm stammeomfang. Det ganger man med den størrelsesforskel, der er mellem det lille planteskoletræ og det værdisatte træs stammeomfang. Det tillæg, man derved får, lægges sammen med etableringsomkostningen. Det resultat, man så står med, skal reguleres i forhold til det værdisatte træs sundhed, placering og alder.

Sundhed
Udgangspunktet er at planteskoletræet er helt sundt. Det værdisatte træ kan højst nå den samme komplette sundhed, men er i praksis mindre sundt, så værdisætningen trækkes ensidigt ned.
Der er tre delfaktorer: rødder, stamme/hovedgrene og mindre grene/kvistre/løv/knopper. Man giver point for hver, fra 0 til 5, hvor 5 er bedst. Summen deler man med 15 (den maksimale værdi) og får derved sundhedsfaktoren, der er 1, når træet får lutter topkarakterer. Ellers er faktoren under 1 og trækker altså ned.

Placering
Et træs værdi handler ikke kun om træet selv, men også om den sammenhæng, det indgår i. F.eks. stiger værdien, når træet står et sted hvor mange ser det – især hvis der ikke er træer i nærheden. Placeringen er en faktor, der både kan hæve og sænke værdisætningen.
Der er fem delfaktorer: økologisk tilpasning, arkitektonisk relation, sansemæssige kvaliteter, synlighed samt regulerende og støttende økosystemer. Igen giver man karakter fra 0 til 5. Man deler derefter med 10, så placeringsfaktoren bliver mellem 0 og 2,5.

Alder
Når et træ ældes, falder det i sundhed og måske også i placering, f.eks. fordi æstetikken halter. Og dermed falder også værdisætningen. I VAT 19 sætter en aldersfaktor ekstra fart i værditabet, når træet er gammelt nok, nemlig 2/3 henne i træets liv. Ellers kan et træ nå en ganske høj værdi, selv om det kun har få leveår tilbage. Aldersfaktoren gør det nødvendigt at fastslå træets restlevetid (forventet levealder minus den aktuelle levealder).

Træets værdi
Nu kan træets værdi beregnes. Man tager summen af etableringsomkostningen og størrelsestillægget og ganger med sundhed, placering og alder. Og husker lige at aldersfaktoren først tæller, når træet er mindst 2/3 henne i sit liv.

Revision
VAT19 er en revision af VAT 03 der udkom i 2003. Strukturen er den samme i de to udgaver, men der er flere mindre ændringer, som betyder at værdisætningen generelt hæves, mest for et ældre træ, der står godt.

Læs mere i trykt udgave
Vil du læse mere om værdisætningsmodellen, må du købe den trykte version på dag.dk: Klik her for at gå til shoppen
Her kan man læse om modellens baggrund, opbygning og studere forklaringer og eksempler.

Arbejdsgruppen bag VAT 19
Thomas B. Randrup, professor på Sveriges Lantbruksuniversitet.
Oliver Bühler, studielektor på Skovskolen, Københavns Universitet.
Søren Holgersen, redaktør på Grønt Miljø, Danske Anlægsgartnere.

Organisationer der støtter VAT 19
Dansk Træplejeforening
Danske Anlægsgartnere
Danske Arkitektviksomheder
Danske Landskabsarkitekter
Danske Planteskoler
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere
Københavns Universitet
Park- og Naturforvalterne

Følgegruppe tilknyttet revisionen af VAT 19
Elzelina van Melle, Danske Landskabsarkitekter, Jørn Jørgensen, Danske Planteskoler, Karsten Linding, Park- og Naturforvalterne, Kim Tang, Danske Anlægsgartnere, Knud W.Ø. Larsen, Danske Arkitektvirsomheder, Lars Christensen, Københavns Kommune, Maria Korcyl, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Tage Kansager, Dansk Træplejefore¬ning og Norges Miljø- og Bioviten¬skapelige Universitet. Også Norsk Standard, Norsk institutt for naturforskning, Norsk Trepleie¬fo¬rum samt Svenska Trädför¬enin¬gen har været inddraget.

Høring
VAT 19 har været i høring i en bred kreds af personer, organisationer og institutioner i Danmark, Norge og Sverige.

Fondsstøtte
Nordisk Fond for Bytræer har støttet fornyelsen af den nye udgave.

 

PDF