KRESS RTK – En smart, sikker og fleksibel robotplæneklipper

KRESS RTK – EN SMART, SIKKER OG FLEKSIBEL ROBOTPLÆNEKLIPPER

Læs pressemeddelelsen om RTKn-robotplæneklipperen – klik på foto.

Bedste valg for parker, fodboldbaner og golfbaner

Kress’ nye generation af robotplæneklippere kræver ikke noget positioneringskabel. Positioneringen sker nu via en ny satellitteknologi med ekstrem nøjagtighed.

“Vores nye robotplæneklippere er perfekte til golfbaner, parker, fodboldbaner og andre store grønne områder, hvor der er krav til både høj fleksibilitet og driftssikkerhed,” siger Per Christiansson, ansvarlig for Kress i Skandinavien.

Installationen af robotplæneklipperen Kress RTKn tager meget kort tid sammenlignet med den gamle kabelteknik. Den nye satellitteknologi er mere robust og effektiv. Den gamle kabelteknik er derimod dyr og tidskrævende at installere, og især er kablet følsomt overfor fugt og ydre påvirkning. Tiden fra installation til driftstart er, i forhold til maskiner med begrænsningskabel, meget kort.

“En anden stor fordel med det nye navigationssystem er, at du hurtigt og nemt kan ændre grænserne for, hvor klipperen skal klippe. Uanset om du midlertidigt har brug for at slukke klipperen på visse dele eller foretage mere permanente ændringer. Uanset ændringen er den gamle teknik tidskrævende, mens du nu har total fleksibilitet,” forklarer Per Christiansson.

Læs om den revolutionerende batteriteknologi bag KRESS’ robotter – klik på foto.

RTKn-klipperne indebærer en række fordele, både for sælger og installatør, og for kunden. Som forhandler kan man for eksempel tilbyde et produkt, der kræver minimale forberedelser, før det kan idriftsættes. Teknologien er desuden mere robust, hvilket betyder både mindre support til kunden og vedligeholdelse.

Sammenlignet med andre trådløse navigationssystemer har Kress RTKn en række store fordele:

PRÆCISION
Positioneringens nøjagtighed er inden for få centimeter, sammenlignet med den sædvanlige to til fem meter.
DRIFTSSIKKER
Hvis forbindelsen brydes, har Kress RTKn indbygget intelligens. Gammel ”klippehistorik” gemmes i maskinen, hvilket gør det muligt for den at navigere selv, indtil forbindelsen igen er etableret.
ØKONOMI
Kress RTKn kræver ingen antenne ved installationen, hvilket sparer både materialer og
installationsomkostninger.

Oplev alle mulighederne til HL23 på standen hos Positec Nordic AB (Golf 16)