De eldrevne vandt alt ved Maskinleverandørernes Innovationspris

H.A. Fog A/S vandt igen Maskinleverandørernes Innovationspris. Denne gang med deres elektriske zeroturn-klipper “Mean Green”.

De eldrevne vandt alt ved Maskinleverandørernes Innovationspris

….og H.A. Fog tog guld igen!

Tre Verdensnyheder løb med topplaceringerne, da Maskinleverandørernes Innovationspris blev overrakt for anden gang nogensinde. Ekspertudvalget (se nedenfor) havde lagt speciel vægt på miljø (emissioner og støj), ergonomi, sikkerhed og funktion (lettere arbejdsgange), og der er ingen tvivl om, at det blev miljøinnovationerne, der løb med laurbærene. Alle tre vindere var således el-drevne maskiner.

Vinder:

H.A. Fog A/S vandt førstepladsen i Maskinleverandørernes Innovationspris med maskinen “Mean Green” – model Majoris – som er en miljøvenlig zero turn klippemaskine, som er ren el-drevet, meget støjsvag, og lavet i aluminium. Første gang prisen blev uddelt til Have & Landskab ’17 var det også H.A. Fog, der vandt – dengang med deres elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber.

Helms TMT-Centeret A/S vandt sølv for deres elektriske, fjernstyrede slagleklipper Robofox Electra fra Peruzzo

2. plads

Helms TMT-Centeret A/S løb med sølvmedaljen for deres Robofox Electra, Peruzzo, som er en 100% eldrevet og fjernstyret slagleklipper, som med sine kraftfulde lithiumbatterier kan køre i op til fire timer og samtidig arbejde støjsvagt.

3. plads

BOBCAT E10e Electric fra Svenningsens Maskinforretning A/S fik tredjepladsen for endnu en 100% eldrevet maskine, som er meget anvendelig og handy, og endda også er velegnet til indendørs brug. Maskinen har samme – eller større – kraft end den tilsvarende E10z diesel-maskine.

Have & Landskabs bestyrelsesformand Palle Kristoffersen sammen med Benny Svenningsen fra Svenningsens Maskinforretning A/S, som løb med tredjepladsen med deres fuldelektriske BOBCAT E10e Electric.

Stort tillykke til vinderne og ikke mindst de 22 andre Verdens-, Danmarks- og Firmanyheder som dystede med i konkurrencen og kan opleves på udstillingen.

Se listen over alle 25 kandidater til Maskinleverandørernes Innovationspris HER.

Ekspertudvalget

John Hansen, tidligere distriktschef i Hako Danmark A/S

Erik Daugaard Jørgensen, indkøbs- og driftsansvarlig i Københavns Kommunes Teknik- & MIljøforvaltning.

Peter Porup, direktør i OKNygaard A/S med ansvar for indkøb og salg.

Klaus Nissen, branchedirektør i Maskinleverandørerne.