Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus?
Kom på Have&Landskab i Slagelse til august og hør Søren Ladefoged fra Højvangs Planteskole fortælle om sine nye stammer.
Du kan se det nye sortiment fra well born africa, som for første gang vise i Danmark.
Bambusmanden – alias Søren Ladefoged fra Højvangs Planteskole – har fået nye skud på stammen. Selvom det selvfølgelig er forkert at tale om stammer i forbindelse med bambus, som ret beset er en græs fra Østasien. Der findes omkring 80-90 bambusslægter, og herunder 1000 forskellige arter. De største bambus kan blive op til 40 meter høje, og 30 cm tykke – og i Østasien findes der hele bambusskove. Alligevel har der i Danmark – indtil nu – stort set kun været forhandlet den gule bambus i lidt forskellige højder. Sorter, der går under navne som eks Superjumbo, Simba og Bimbo.
”Langt de flest bambus, der gror i Danmark, stammer fra én og samme gule bambusplante, der bare er blevet delt og delt i tidens løb, siden en mand ved navn Aksel Olsen i 1927 bragte den til Danmark.” fortæller Søren Ladefoged, som glæder sig over, at hans kunder fremover får meget mere at vælge imellem. ”Vi har valgt at udvide med 4 nye sorter til at begynde med, men der er flere på vej” lover han.
Sorterne har det til fælles, at de er mere vitale og grovillige end de almindelige bambus, som vi kender, og at de er utroligt hårdføre. Og så bringer de forskellighed og helt andre farvespil og habitus med sig – en bambus er ikke længere bare en bambus.
”De nye sorter har taget havefolket i Tyskland med storm” fortæller Søren Ladefoged, som forudser, at det samme kommer til at ske i Danmark. Højvang har nu de nye sorter til salg. For at sikre sorternes identitet og kvalitet bliver planterne omhyggeligt delt i hånden.
Hent pressemeddelelsen Nye skud på stammen